Bliv klog på EU's fonde

EU ønsker, at der er liv og vækst i medlemslandene. Gennem Socialfonden, Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden bidrager EU sammen med de enkelte lande til at fremme den udvikling, der ønskes, i de forskellige områder. Her kan du læse lidt generelt om, hvordan EU virker, og hvordan EU og Danmark lovgiver om de fire fonde.

^{Foto: Colourbox}

EU's budget
Fondene finansieres af EU’s budget og medlemslandenes egne midler. EU's budget er i 2010 på 1.054 milliarder kroner og finansieret af indtægter, som opkræves i medlemslandene.

EU’s indtægter består af toldindtægter, landbrugsafgifter, momsindtægter og en procentdel af medlemslandenes BNI. I 2010 skal Danmark betale 19,5 milliarder kroner til EU’s budget. Lande som fx Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland og Danmark betaler mere til EU’s budget end de får tilbage. Derimod får lande som fx Grækenland, Polen, Portugal, Ungarn og Spanien mere end de betaler (Kilde: EU-oplysningen).

Lissabon-traktaten
I EU bruger man forskellige lovgivningsprocedurer til at gennemføre EU-politik. Disse grundlæggende retningslinjer for EU-samarbejdet står beskrevet i ’traktaten’, som er det juridiske fundament for hele samarbejdet.

EU har haft forskellige traktater gennem historien, som løbende er blevet ændret. Det er sket for at kunne tage fat på nye fælles politikområder, for at ændre måden at træffe beslutninger på eller for at nye lande kunne blive medlemmer. ’Lissabon-traktaten’ er den gældende traktat, som trådte i kraft i december 2009, efter at være blevet godkendt i alle medlemslande.

Europa 2020 strategien
Europa 2020 er EU's strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Den blev vedtaget af medlemslandene på et topmøde17. juni 2010. Den indeholder fem mål, som skal være opfyldt i 2020:

• Øge beskæftigelsen til 75 % for kvinder og mænd mellem 20 og 64 år
• Forbedre betingelserne for forskning og udvikling
• Reducere drivhusgasemissionerne med 20 % sammenlignet med 1990-niveauerne, øge vedvarende energikilders andel af energiforbruget til 20 % og bevæge sig hen imod en stigning på 20 % i energieffektivitet.
• Øge uddannelsesniveauerne ved at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % og ved at øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående uddannelse til mindst 40 %.
• Fremme social inklusion ved at bringe mindst 20 mio. mennesker uden for risiko for fattigdom og udstødelse.

Det er blandt andet EU’s Regionalfond, Socialfond, Landdistriktsfond og Fiskerifond, der skal bidrage til at opfylde målene.

EU’s institutioner
EU har forskellige institutioner, der spiller hver sin rolle i lovgivningsprocessen.

Europa-Kommissionen består af 27 kommissærer (én fra hvert medlemsland). Hver kommissær beskæftiger sig med et bestemt EU-politikområde. Kommissionens opgave er bl.a. at tage initiativ til ny EU-lovgivning og at sikre, at EU-landene gennemfører den fælles politik.

Ministerrådet (Rådet) består af ministrene fra EU-landenes regeringer. Fx består Rådet af alle medlemslandes fødevareministre, når fødevarepolitikken er på dagsordenen. Rådet, som altså repræsenterer EU-landenes regeringer, skal vedtage al EU-lovgivning. Hvert lands minister har et antal stemmer, svarende til landets størrelse, medmindre det er spørgsmål, der kræver alle landes tilslutning.

Europa-Parlamentet består af folkevalgte fra alle medlemslande, som vælges af EU's borgere for fem år ad gangen. Parlamentet har 736 medlemmer i alt, og antallet af medlemmer fra de enkelte lande er afgjort af befolkningens størrelse. 13 medlemmer vælges ved direkte valg i Danmark. Størstedelen af EU-lovgivningen i dag skal vedtages i Europa-Parlamentet for at være gældende.

EU-Domstolen er ikke med i lovgivningsprocessen, men sørger bl.a. for, at reglerne i traktaten overholdes, og at medlemslandene lever op til deres forpligtelser i EU-lovgivningen.

EU-lovgivning
EU bruger to forskellige typer lovgivning: Forordninger og direktiver.

Forordninger gælder umiddelbart i alle EU-lande, når de er vedtaget og offentliggjort. Det kan dog alligevel være nødvendigt at udmønte forordningen i en national lov. Loven sætter rammerne for, hvordan forordningen skal gennemføres i det enkelte land.

Direktiver skal udmøntes gennem lovgivning i de enkelte lande for at blive gældende. Landene har på den måde selv indflydelse på, hvordan politikken nøjagtigt skal se ud, og behøver derfor ikke være den samme i alle lande.

I figuren kan du se, hvordan EU’s lovgivning bliver besluttet.

Kilde: www.europa.eu

Lovgivning om EU’s fonde i Danmark
Reglerne om Socialfonden, Regionalfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden vedtages på EU-niveau gennem forordninger.

Det danske Folketing vedtager love, som giver Erhvervs- og Vækstministeriet samt Fødevareministeriet bemyndigelse til at gennemføre EU forordningerne, så de passer med anden dansk lovgivning.

På baggrund af EU-forordningerne og den danske lovgivning udarbejder ministerierne en national strategi og et nationalt program for hver fond. Programmerne udgør den overordnede plan for, hvordan forordningen skal gennemføres i Danmark og beskriver de overordnede mål og den valgte strategi for at nå målene.

Inden programmerne endeligt kan sættes i værk, skal EU-Kommissionen godkende både den nationale strategi og det nationale program.

Derefter kan Erhvervs- og Vækstministeren samt Fødevareministeren udstede såkaldte bekendtgørelser, som beskriver hvilke specifikke krav og vilkår, der gælder for at modtage tilskud fra fondene.

EU-Kommissionen holder øje med, at reglerne i forordningen bliver overholdt. Derfor skal Danmark hvert år udarbejde en rapport, som beskriver, hvordan fondene bliver gennemført. EU-Kommissionen foretager også revisionskontrol af, hvordan pengene fra fondene bliver udbetalt i Danmark.

I figuren kan du se, hvordan processen foregår.