Fakta om EU's Strukturfonde

Den Europæiske Union består af 271 regioner, her af ligger de fem i Danmark. Regionerne har egne traditioner og karakteristika, der spiller ind i forhold til, hvordan de løser deres regionale udfordringer.

Regionerne er der hvor det sker. Det er det små lokale virksomheder starter op, vokser, skaber jobs og sætter gang i den danske økonomi. Det handler altså om at skabe regional udvikling, der udnytter de ressourcer og potentialer som findes både regionalt og lokalt.

EU skaber politikker som styrker regionerne sammen med de lokale samarbejdspartnere og alle 5 regioner i Danmark er dækket af de politikker. Men det er op til de enkelte regioner og Bornholms regionskommune at vurdere, hvad der præcis kan være med til at skabe vækst netop i deres region.

Danmark modtager i perioden 2007-13 cirka 3,5 milliard kroner fra EU’s Strukturfonde – Regional- og Socialfonden.

Hvorfor støtter EU:
Det er det Europæiske Råds ønske at EU’s Regionalfond gennem EU’s Samhørrighedspolitik skal bidrage til at opfylde Lissabon-målsætningerne og nu målsætningerne i EU 2020 om bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.  Samhørrighedspolitikken råder i perioden 2007-2013 over 2310 milliarder kroner, som fordeles til 27 medlemslande og gives til dem, der har mest behov for det.  Som eksempel modtager Danmark i perioden 2007-13 3,5 milliard kroner, hvorimod Polen og Spanien modtager henholdsvis cirka 500 milliarder og 260 milliarder kroner i perioden 2007-2013.

Programmerne er meget brede, men i Danmark fokuseres der på at skabe vækst.

Midlerne skal mobilisere det vækstpotentiale, som findes i alle regioner til gavn for den samlede udvikling i EU. Forudsætningen for, at EU som helhed kan virkeliggøre målsætningerne fra Lissabon og EU 2020 er, at alle regioner – og herunder i særlig grad de regioner, som har det største potentiale for højere produktivitet og beskæftigelse – får en rolle at spille.

Samfundsmæssige udfordringer i Danmark:
Der er tegn på, at den økonomiske vækst i Danmark og i en række andre lande er i forsigtig fremgang igen efter den globale krise. Det sker efter det kraftigste tilbageslag siden 1930’erne både herhjemme og i de fleste andre lande.

Krisen har reduceret den private beskæftigelse i Danmark med knap 175.000 arbejdspladser. Der er især forsvundet arbejdspladser i industrierhvervene, men også i handels- og transportsektoren, inden for finansiering og forretningsservice samt bygge- og anlægssektoren. Industrierhvervene fylder mere i yderområderne end på landsplan. Tabet af private arbejdspladser betoner behovet for en indsats, som skaber grobund for ny vækst og ny privat beskæftigelse i hele landet, og skal ses i lyset af, at vi samtidig er udfordret af en stadig mere global økonomi med voksende verdenshandel, flere investeringer på tværs af landegrænser og mere mobil arbejdskraft.

Det er derfor helt afgørende at genskabe balancen i den offentlige økonomi og sætte gældsætningen i bero, så Danmark fortsat er et attraktivt land at investere og drive virksomhed i. Samtidig skal vækstvilkårene styrkes de kommende år, så Danmark bliver blandt de lande i verden, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder, og hvor virksomhederne er mest innovative. Derudover skal der sikres en stadig bedre uddannet arbejdsstyrke og et højt arbejdsudbud.

Regeringen lægger vægt på at styrke rammevilkårene for vækst i hele landet. Et vigtigt element heri er, at de regionale vækstfora fortsat bidrager aktivt til at styrke rammerne for regional vækst og erhvervsudvikling og sætter fokus på de særlige udfordringer og muligheder, der gælder i den enkelte region.