Forside
Projekter
Bliv klog på EU's fonde
Kontakt
Brug af cookies

Værd at vide om EU's Fiskeri- og Landdistriktsfond

11.01.2013

EU’s Landdistriktsfond er en del af EU’s fælles landbrugspolitik. Landbrugspolitikken skal bidrage til at udvikle den økonomiske og sociale struktur i landdistrikterne og tage udfordringer op som klimaforandringer,vandforvaltning, bioenergi og biologisk mangfoldighed. EU's samlede omkostninger til landbrugspolitikken er på ca. 53 milliarder euro om året.

EU’s Fiskerifond har til formål at støtte den fælles europæiske fiskeripolitiks mål. Prioriteten i EU's fiskeripolitik er at skabe den rette balance mellem en konkurrencedygtig fiskeindustri på den ene side og bæredygtige fiskebestande samt et bæredygtigt økosystem i havene på den anden side. DenEuropæiske Fiskerifond har ca. 550 millioner euro til rådighed om året.

Lokale aktionsgrupper
Som noget nyt kan borgere, der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde, få tilskud til at drive såkaldte lokale aktionsgrupper, der deler en del affondenes penge ud til lokale projekter. Lokale aktionsgrupper er blevet en anerkendt metode til at skabe udvikling.

Få mere viden om Landdistriktsfonden, Fiskerifonden og lokale aktionsgrupper i denne pdf-fil. Du kan også printe den ud til dine elever. Teksten om fondene er den samme, som ligger på hjemmesiden under linket ”Bliv klog på EU’s fonde”.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsstyrelsen, Martin Kastoft Nielsen, på mail markar@erst.dk.