Spring navigation over
Indhold start

EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyotoregister er to separate registre. Registrene indeholder CO2-kvoter og CO2-kreditter, som er elektroniske enheder, der hver giver visse virksomheder ret til at udlede 1 ton drivhusgasser i en angivet periode. Populærbetegnelsen for de to registre er: CO2-kvoteregisteret.

Det europæiske handelssystem med CO2-kvoter trådte i kraft den 1. januar 2005. I oktober 2008 blev det europæiske system koblet til FN's kvotehandelssystem, og der er derfor i dag tale om et verdensomspændende kvote- og kredithandelssystem.

At CO2-kvoter og CO2-kreditter kun findes i elektronisk form nødvendiggør, at der findes elektroniske registre, hvor kvoterne og kreditterne opbevares, og hvor det registreres, hvem kvoterne og kreditterne tilhører. De forskellige kvoteregistre er koblet sammen i et elektronisk netværk, hvilket gør det muligt at udveksle kvoter og kreditter mellem konti i registrene.

På disse sider kan du læse mere om EU's CO2-kvoteregister og Det Danske Kyotoregister, herunder om hvem, der kan oprette konti i registrene, og hvordan man ansøger om en konto.